Tag hestewrap (eller andet godt) med ind i supervisionsrummet!
Finurlige og dilemmafyldte situationer fra hverdagen – er min yndlingsting. Og gentagne gange, har jeg brugt én historie fra hestestalden, som oplæg til dialog.
Nu får du den også. Min søster og jeg er i stalden, og jeg har fået opgaven at måle hestewrap op til 11 heste til de næste tre dage. Hestene er ikke lige sultne, og de skal derfor have forskellige mængder wrap.
Flittigt og med gåpåmod går jeg i gang. Efter en noget tid melder jeg til min søster: ”så er den klaret.”
Søster, som er en kyndig wrap opmåler, kigger på poserne med wrap og spørger ”hmm, er du sikker på, at det er korrekt målt af.” Jeg svarer overbevist: ”ja.”
Mens jeg er i rytterstuen, kontrolvejer min søster én af poserne, og hun bliver bekræftet i sin antagelse: opmålingen er helt skæv.
Nu stopper jeg historien, og deltagerne i supervisionen taler i mindre grupper om: hvad de ville gøre, hvis de var i min søsters ridestøvler.
LEG MED og VENT med at læse videre – men tænk derimod selv over:
Hvad ville du gøre?
Svarene fra ledere og medarbejdere, der har hørt historien, er mange. Men for din (og min) skyld har jeg udvalgt en lille håndfuld svar:
🟢 ”De heste må sulte eller få forstoppelse – jeg gør ikke noget.”
🟢 ”Øhh, hvad er problemet. Jeg siger da bare: Det er en ommer, du har målt forkert op.”
🟢 ”Jeg blev altså nødt til at tjekke en pose, mens du var væk, og poserne er ikke målt korrekt op.”
🟢 ”Jeg måler da selv lige hurtigt det wrap op.”
Som brækjern for indsigter i deltagernes valg, bruger jeg ofte polerne: Hvad er vigtigst for dig: RELATIONEN eller RESULTATET? Dialogen åbner op for indsigter i både egne og kollegernes handlemønstre, konfliktstil og værdier.
En deltagers yndlingscitat gav en supervision flere nuancer: ”Det er ingen skam at fejle, det er en skam ikke at fortælle om sine fejl og ikke hjælpe den, der fejler” af Jørgen Vig Knudstrup, bestyrelsesformand LEGO Group.
Gruppesupervision giver øget trivsel.
Deltagerne får et rum til at reflektere over hverdagen, øger deres indsigt i hinanden plus de øger indsigten i sig selv.
Indsigt, giver større forståelse og øger vores empati for hinanden.
Nysgerrig på gruppesupervision i din organisation? Kontakt mig på sofie@sofiehenriksen.dk og se mere på sofiehenriksen.dk.
Forresten – når en vægt har to skalaer (kg og pund), kan det være en fordel at bruge den rigtige – just saying 😅
#supervision #gruppesupervision #trivsel #ledelse #empati #relationskompetence #mentalisering #dialog #nærvær #hverdagen
#Blikforsamspillet #lederudvikling #kompetenceudvikling #selvindsigt
#relationelledelse #forandringsledelse #psykologisktryghed #aktivlytning
#samhørighed #psykologisktryghed #asymmetriskerelationer