Fredag d. 22 september 2023 var en arbejdsdag med glædestårer, grin, kram, aha-moments og gåsehud….
Med kæmpe fornøjelse faciliterede jeg en workshop, hvor personalegruppen i dagtilbuddet Lykkely zoomede ind på hverdagens samspil og fik en fælles forståelse af, hvordan min og Margrethes* bog “Blik for samspillet” kan anvendes til at udvikle praksis. *børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen
Workshoppen summede af energi om hverdagens vigtige og komplekse samspil og dilemmaer, som fx:
🟢 Hvordan håndterer jeg, at et barn vælger mig fra eller vælger en anden voksen til?
🟢 Hvordan bruger jeg min indsigt om hjernens fokus på det negative (negativitetstendensen), når jeg fx holder møde med forældrene om deres barn?
🟢 Hvordan får jeg blik for mit menneskesyn og værdier ved at gå på opdagelse i min måde at kommunikere?
🟢 Hvad har jeg let og svært ved at tale med forældre om? Og hvorfor er det nemmere at tale med Vibekes mor end Violas?
Særligt vores autopilot adfærd bliver sat under lup – den ubevidste ukritiske adfærd (og nødvendige), som kræver meget lidt hjerneenergi – når vi zoomer ind på konkrete samspil og går på opdagelse og undersøger:
🟢 Hvordan påvirker jeg mine omgivelser?
🟢 Hvordan bliver jeg påvirket af mine omgivelser?
🟢 Hvornår er jeg “chaufføren” og er bevidst om min adfærd, og hvornår er det mine følelser, impulser og vaner, der styrer?
Tilbagemelding fra en af deltagerne:
“Tusinde tak for en hel fantastisk dag – og tak for at være en formidabel formidler, være en autentisk person, skabe det trygge rum og give mig lyst til at komme videre i pædagogikken”
Du finder bogen “Blik for samspillet” via forlaget Dafolos hjemmeside.
Nysgerrig på ledersparring eller workshop for dit team.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale på sofie@sofiehenriksen.dk eller 25 44 14 53.